lørdag den 10. januar 2009

En dag går realiteterne nok op for hende...

Følgende samtale har vi haft en hel del gange i de sidste par uger. Ak ja, en dag går det nok op for hende, at virkeligheden nok er en smule anderledes :-)

Thilde: "Mor skulle vi ikke lege at du var mor-kaninen og så var jeg kaninungen?"
Mig: "ja-ja"
T: "Du lå og sov"
M: Lukker øjnene "zzzzzzzz"
T: "Nu vågnede du, og du opdagede slet ikke at du havde født en kaninunge i natten"
M: ???? (ruller med øjnene) "Godmorgen!"
T: "Nu opdagede du at du havde født en kaninunge"
M: "Neiiii jeg har fået en kaninunge"
T: "Nu sagde du 'sikken en sød kaninunge'"
M: "Sikken en sød kaninunge"
T: "Kaninungen drak mælk hos sin mor"
Hvorefter jeg får lov at få en snert af, hvordan det mon føles at amme en 4½-årig pige (a.k.a. sød lille kaninunge).

Ovenstående varieres i flæng med geder, heste og får. Sååå nemt er det nok heller ikke for dyr at føde, men vi lader hende lige blive i troen lidt længere ;)

Ingen kommentarer: