tirsdag den 24. februar 2009

Jeg har nok!

Jeg har lige ryddet op i skuffer og skabe. Både tøj, stof og garn. Og jeg må konstatere, at jeg har mere end nok! Så nu har jeg besluttet at jeg har nok tøj, stof og garn - og at jeg ikke skal købe mere foreløbig.

Gisp!!!

Det er sikkert også en udmærket ting med lidt økonomisk ansvarlighed. Der er dog liiige et par smukke røde sko, som jeg har i kikkerten...

Men beslutningen om at "jeg har nok" gi'r jo samtidig en kæmpe udfordring: Nemlig at få brugt noget af alle de skønne ting, jeg har liggende rundt omkring. Og grobund for en hel masse nye projekter, et enkelt er allerede færdigt og en hel del er på tegnebrættet.

Inden jeg tog beslutningen nåede jeg heldigvis at købe lidt garn, så nu er jeg i fuld gang med at strikke "Mini" til mig selv. Hold fast den bliver lækker!

Stay tuned, billeder af buy-nothing-projekter følger snart!

Ingen kommentarer: