tirsdag den 24. november 2015

Ønskeseddel julen '15

Christina

Mathilde

Bøger
Brætspil:
  • Cluedo
  • Trefl puzzle-300 brikker-katte og hunde
  • skibbo
  • bezzerwizzer børn
Lego:
  • lego city lyntog
  • lego city nedrivningsplads
  • lego city dybhavs-udforskningsskib
Andre ting:
  • flette dukke
Computerspil:
  • the sims 3 udvidelsespakke: kæledyr

  • the sims 3 andre udvidelsespakker

Storm

onsdag den 11. december 2013

Ønskesedler

Christina

  • Le Creuset støbejernspande med træhåndtag, sort eller rød, 28 cm
  • Gavekort til Esprit.dk
  • Øreringe - nogen der kan hænge men ikke er mere end ca. 3 cm lange. Både guld og sølv, og med og uden "kulør". Ikke for meget bling-bling. Her er eksempler på ting jeg kan lide:
  • Undertøj (Triumph, Hunkemüller, Marie Jo/Primadonna - ikke Change/Femilet). 70E / 42(L).
  • Pæne bluser str. L, både korte og lange ærmer.

Mathilde


Storm


mandag den 1. juli 2013

Hvad man ønsker...

... ønsker man sig i hvert fald!

Der er nogen der påstår at jeg snart har fødselsdag igen, og som derfor spørger efter ønskeseddel. Den kommer her:
  • Arne Jacobsen/Paul Smith Stelton vandkande, fordi den bare er så fin:
  • Undertøj (Triumph, Hunkemüller, Marie Jo/Primadonna - ikke Change/Femilet). 70E / 42(L).
  • Pæne bluser str. L, både korte og lange ærmer.

mandag den 30. juli 2012

Ønskesedler

Seneste version af familiens ønskesedler:

Christina
  • Bamix stavblender (eller tilskud til en)
  • Øreringe i sølv/guld - fx creoler med vedhæng i porcelæn, metal eller perler. Jeg er glad for Pernille Corydon, fx disse eller disse. Måske noget i stil med dem her med perler. Eller noget helt 5.
  • Sølvsmykker: halskæde/vedhæng, armbånd. Gerne i enkelt design, fx vedhæng på/til læder/gummihalskæde.
  • Sømandstrøje/cardigan i sort eller grå, finstrik i uld eller bomuld. Samsøe og Samsøe har nogle utrolig lækre trøjer med og uden knapper foran. Men mærket er ikke vigtigt :-) Str. L
  • Bluser / pullovers med rund hals, v-hals eller (løs) halsudskæring. Gerne finstrik i bomuld eller uld. Sort, grå, lilla, blå, petrol... Esprit laver nogle skønne trøjer, men igen: Mærket er ikke vigtigt! Str. L
  • Kjole i sømandsstrik i sort eller blå, fx Charlotte O-neck fra Samsøe og Samsøe, str. L
  • Dyakcraft interchangeables - de skønneste håndlavede udskiftelige rundpinde i træ. Sæt med US 4-10.5, tip length 5", farve helst VT apple eller hazelnut. Bemærk der er pt. 24 ugers leveringstid...
  • Elektrisk saks http://www.redcoon.dk/B237034-BlackDecker-SZ360_Multisave-knive
  • Gavekort til stof eller garn fx til garnudsalg.dk, rasmilla.dk, Stof 2000, Up to date i Åbyhøj, City Stoffer på Park Alle...
  • Små enkle skåle i hvid porcelæn
  • Pillivuyt 
    • Cecil dyb tallerken
  • Biografbilletter + børnepasning (gerne pakkeløsning : -))

Mathilde
  • Gode tusser, farveblyanter, blyanter...
  • Viskelæderpuslespil
  • Klistermærker med ting jeg kan lide. Gerne 3D / hologram.
  • Ethjulet cykel
  • Rødt armbåndsur med lille hest 
  • Mastermind
  • Color and glow 3D tegnetavle (fås bla. i Toys'r'us)
  • Glasmaling (fås i BR)
  • Gelarti lysmaling (fås i BR)
  • Mappe til Bella Sara kort
  • Bella Sara kort
  • Bella Sara klistermærker
  • Drejeskive til ler (Color Kids fra BR)
Storm
  • Skylanders Giants-figurer (både små og store)
  • LEGO Ninjago: The great devourer og andet
  • LEGO: Star Wars, City, Cars (ikke duplo-versionen), 
  • LEGO Star Wars til Wii
  • Nintendo DS
  • Ice age spil til Nintendo DS (kræver Nintendo...)
  • Eigil og Snøvsen og katten i sækken (bog og film)
  • Vildkatten (spil)
  • Klistermærker - Ninjago og andre.
  • Nintendo 3DS + spil dertil

Mandens ønskeseddel må man - som altid - hellere spørge ham selv om...

Listerne opdateres løbende, når vi hitter på mere.

fredag den 16. september 2011

Endelig!

Jeg er blevet færdig med noget - noget strikket. Dælme også på tide, vil nogen måske sige, og jeg kunne godt fristes til at være enig. Men dejligt er det, ikke mindst fordi resultatet er blevet rigtig godt.

Og hvad er det så? Jo, jeg har simpelthen strikket en kjole til Tøsen. En rigtig dejlig en, som er lavet af rester af Rasmillas luksusgarn, som simpelthen er så lækkert og dejligt at arbejde med. Det lilla er rester fra en kjole til mig, og det pink fra min mors kjole, så jeg har kun købt 25 g. lyserød til kanterne.

Photobucket

Opskriften har jeg fundet på Ravelry, og den er gratis.

Det er en top strikket oppefra og ned, som jeg har forlænget til passende kjolelængde (tøsen har prøvet den på undervejs). Flæserne på ærmer og forneden har jeg droppet, det blev ikke pænt, i stedet har jeg strikket rib 1r 1vr et par pinde.

Striberne efter bærestykket er strikket i stigende bredde, 3 gange i hver bredde. Først 2 pinde pink, 2 pinde lilla * 3, så 2 pinde pink, 3 pinde lilla * 3, så 4 pinde pink, 4 pinde lilla * 3 og så videre indtil jeg synes den var lang nok.

Opskriften på blomsten er fra 1000 Ideer.

Jeg behøver vist ikke sige at tøsen elsker den?!

lørdag den 27. august 2011

Mønstertilpasning – tissue fitting og FBA

Jeg er nu nået til min anden tutorial om mønstertilpasning efter FFRP-principperne. I den første skrev jeg om hvordan man forbereder mønsteret, og nu er det blevet tid til den første tissue fitting og hvordan man retter det, der for mig er det allerstørste problem: Ikke at have en barm i str. B-skål...

Og nu: Sæt i gang!

Sæt dit forberedte mønster sammen med knappenåle. Indsnit, læg osv. skal også nåles sammen. Glat dem lidt med en negl så de ligger pænt. Ærmet skal ikke sættes i, det tilpasses til sidst for sig selv.

Photobucket

Nu er det tid til at prøve mønsteret på. Hav passende påklædning på – blot bh eller en tynd top til bluser, en bluse eller let trøje under jakker, afhængig af hvad du regner med at have under det færdige tøj.

Start med at tilpasse bagstykket, om nødvendigt. Dernæst rettes til ved barmen og til sidst side- og skuldersømme. I denne tutorial ser jeg dog bort fra rettelser på bagstykket.

Prøv mønsteret

Tag mønsteret på og sørg for at det kommer helt ind under armen og at mønsteret sidder ordentligt på skulderen. Man kan godt føle sig lidt fjollet første gang iført papir og nåle, men det går over ;-) På billederne her har jeg ladet Madam Drud om at lægge krop til, for jeg kan ikke både være iklædt papir, tegne på mønsteret og fotografere på samme tid. Det er alligevel i overkanten af multitasking…

Photobucket

Her sidder kjolen pænt bagpå – følger midterlinjen pænt uden flaner og folder. Den når helt op til nakken uden at gabe. Som I kan se svajer den lidt ud forneden, dette kan fikses med en ”sway back adjustment” men jeg vælger at se bort fra det i dette tilfælde, fordi jeg ikke vil have søm ned midt bag, og bæltet vil kunne kamuflere det…

Photobucket

Foran er en helt anden sag. Forstykket skråner kraftigt udad og det ser ud som om det er ca 4 størrelser for lille.

Photobucket

Hvis man forlænger midterlinjen op til hvor en rund hals ville sidde kan man dog se at størrelsen er korrekt i forhold til skuldre, hals og brystkasse. Det er barmen, der er for stor ift. mønsteret, og det kan heldigvis nemt rettes!

Photobucket

Først skal du finde ud af hvor stor rettelsen skal være: Mål afstanden mellem mønsterets kant midt for og din egen ”midt for” på det bredeste sted af barmen. Forskellen her er 3 cm. Der skal m.a.o. laves en 3 cm FBA. Madam Drud er dog lidt større end Fru Drud lige her, så jeg nøjes i det følgende med 2 cm…

Photobucket

Dernæst tegner du ”apex” ind. Det er det punkt hvor barmen er mest fyldig – her markeret med et blåt kryds. På en del amerikanske købemønstre kan man være heldig at mønsterets apex allerede er tegnet ind (typisk en cirkel med et kryds i).

Tilret mønsteret

Tag mønsteret af, pil alle nåle ud og stryg det (på bagsiden) så det igen ligger glat.

Photobucket

Sæt forstykket fast på underlaget med nåle.

Tegn nu 3 lige linjer på mønsteret:

  1. Lodret linje fra bunden til apex, der knækker og ender 1/3 oppe på ærmegabet
  2. Skrå linje fra apex til sidesøm, typisk gennem eventuelt indsnit
  3. Vandret linje mellem linje 1 og midt for.
Photobucket

Klip nu linje 1 op til ærmegabet. Lad dog 2 mm. være uklippet. Klip ind i sømrummet, så mønsteret blot hænger sammen i de 2 mm – du har nu lavet et ”hængsel”.

Sving side-delen til venstre, til afstanden fra spidsen til den lodrette linje har den størrelse din FBA skal have – her 2 cm. Sæt sidedelen fast med nåle ovenfor linje 2.

Photobucket

Klip linje 2 op ind til 2 mm fra linje 1, så du igen har et ”hængsel”. Sving sidedelen ind så de to lodrette linjer er parallelle. Sæt sidedelen godt fast med nåle.

Photobucket

Klip linje 3 op og parallelforskyd den nederste del nedad, til den flugter med sidedelen. Sæt den fast med nåle.

Forstykket er nu blevet lidt længere end bagstykket – det er for at give den ekstra længde der er behov for til at dække en fyldigere barm. Bare rolig, sidesømmene skal nok komme til at passe med bagstykket alligevel, for den ekstra længde ved linje 2 bliver til et indsnit, og så passer alting sammen alligevel.

Photobucket

Fyld nu alle hullerne ud med papir. Nål det rigtig godt fast inden du begynder at tape, så det ikke forskubber sig. Der må ikke være huller i tapen, og lad være med at tage for lange stykker ad gangen, det er svært at styre…

Photobucket

Din FBA er nu færdig, og du er klar til endnu en omgang tissue fitting!

Sæt mønsteret sammen med nåle, husk læg og indsnit. Det nye indsnit ved linje 2 skal også nåles sammen, så sidesømmen passer.

Prøv mønsteret på igen og marker eventuelle andre rettelser.

Se hvilken forskel det gjorde!

Photobucket

Og på Fru Drud selv, bare så I kan se at man altså sagtens kan iføre sig papir og nåle. Se venligst bort fra tåbelige ansigtsudtryk og læg i stedet mærke til at hun rent faktisk kan passe en str. 36 - sådan da ;-)

Photobucket

Photobucket

Tips og huskeregler

  • Husk sømrum.
  • Sæt nålene i med hovedet øverst, så falder de ikke ud når du prøver.
  • Tilpas ryggen først, dernæst laves evt. FBA og til sidst sidesømme og skuldersømme.
  • Brug masser af nåle, når du retter mønsteret til på underlaget. Sørg for hele tiden at forankre delene og det papir, du fylder ud med.
  • Sæt tape på forsiden af mønsteret og stryg på bagsiden.
  • Sæt tape hele vejen på samlingerne, når du fylder ud.
  • Brug små stykker tape frem for lange…
  • Sæt ekstra papir på sømrummene, hvis du rykker sømmene udad, så du hele tiden har 2½ cm sømrum. Så er det lettere at huske.

Mønstertilpasning – kom godt i gang

Noget af det fedeste ved at sy selv er når tøjet virkelig passer for alvor. Det er bare langtfra altid det gør det, og da slet ikke uden en hel del ændringer. Købemønstre er nemlig baseret på kvinder der er 168 høje og har barm i str. B-skål. Det er der bare ikke ret mange af os andre der er, og derfor er det ofte svært at få tøjet til at sidde helt perfekt. Det er der dog råd for! Jeg har nemlig haft fornøjelsen af at være på Fit for real people-kursus, og nu vil jeg forsøge at lære et par af trickene fra mig.

Fit for real people: Hvad er det?

Kort fortalt: I stedet for at sy en prøve i stout retter man papirmønsteret til først – det kaldes ”tissue fitting”. De sidste tilpasninger laver man direkte på stoffet ved at sætte det sammen med nåle – det kaldes ”pin fitting”

Det skal du bruge:

Photobucket

Must-haves:

  • Cutting board – eller et stort stykke solidt pap
  • Tape i holder, meget gerne scotch magic
  • Knappenåle, helst tynde, spidse med glashoved
  • Lang lineal
  • Målebånd
  • Mønsterpapir
  • Et håndspejl (til at se dig selv bagfra.
  • Blyanter og/eller tusser i forskellige farver.

Very nice to haves:

  • ”Fit for real people”-bogen af Pati Palmer og Marta Alto
  • Magnet-tapeholder
  • Ternet mønsterpapir
  • Tomme-lineal eller evt. sømmometer

Måltagning og størrelser

Ved FFRP går man ud fra ét mål til overdele, nemlig high bust. Normalt ville man måle barmen på det bredeste sted, men ikke mere! Ideen er nemlig at mønsteret i udgangspunktet skal passe på skuldre og rundt om halsen, for så undgår man at ændre noget der har betydning for revers, belægninger, ærmegab osv.

Skuldrene er kroppens ”bøjle”, og hænger tøjet pænt her er der større sandsynlighed for at resten også passer. Bevægeligheden er også meget større, hvis fx en jakke passer ordentligt på skuldrene.

Derfor:

Start med at måle dig over barmen. Målet skal tages stramt og uden tøj (eller med tætsiddende, tyndt tøj på). Målebåndet skal følge bh'en på ryggen, ligge lige under armhulerne og ovenover barmen foran.

Du kan se hvordan på denne video: http://www.youtube.com/watch?v=qaMlHo3QiLM, og der er gode billeder på denne tutorial http://www.edelweisspatterns.com/blog/?p=884.

Dernæst bruges det mål du har taget til at vælge størrelse. Du skal kigge på overvidden på mønsteret og vælge den der er nærmest. Ligger du mellem to størrelser så vælg den mindste!

Forbered mønsteret

Stryg dit mønster, hvis det er krøllet.

Tegn mønsteret over på mønsterpapir. Sørg for at der er plads nok til 2½ cm sømrum på alle dele (ikke belægninger, kraver og den slags). Sørg for at få alle markeringer med inkl. taljemarkeringer, midt for osv. Brug altid samme farve når du tegner selve mønsteret af. I det følgende bruger jeg sort (blyant) til mønsteret inkl. markeringerne.

Tegn dernæst sømrummet ind på mønsterdelene: 2½ cm på sidesømme, ærmesømme, skuldersømme og 1½ på resten. Vælg evt. en anden farve til sømrumsstregerne, så du undgår at blande dem sammen. I det følgende bruger jeg grøn til sømrummene.

Klip så mønsteret ud.

Hvis dit mønster er et købemønster kan du vælge i stedet at klippe selve mønsteret ud – det tynde papir skal nok holde og draperer noget bedre end det papir vi kan købe i Danmark, så det er nemmere at få et godt resultat. Men husk at tegne sømrum på først! Amerikanske købemønstre (Simplicity, Vogue…) har sømrum inkluderet, typisk 1½ cm (5/8 tomme), så det skal der selvfølgelig tages højde for. Her skal du til gengæld tegne sylinjen på.

Photobucket

Forstærk kanter der buer indad med tape: Tapen skal sidde på indersiden af sømrummet/sylinjen. Sæt små stykker tape på forsiden af mønsteret langs ærmegab, halsudskæringer samt øverst på ærmet. På bærestykker til bukser og nederdele forstærkes den øverste kant, og på bukser desuden skridtsømmen.

Klip nu små hak ind i sømrummet, helt ind til men ikke ind i tapen. Test forstærkningen ved at trække i papiret.

Photobucket

Nu er dit mønster klar til tissue-fitting (papirprøvning)!

Tips og huskeregler

  • Husk sømrum på alle mønsterdele.
  • Forstærk udsatte kanter indenfor sømrummet.
  • Sæt mønsteret fast på underlaget med masser af nåle, når du arbejder.
  • Sæt tape på forsiden
  • Stryg mønsteret når det bliver krøllet.
  • Stryg altid på bagsiden, så undgår du smeltet tape på strygejernet (scotch magic kan tåle strygning på bagsiden, andre typer tape kan opføre sig mærkeligt).