Hvis nogen havde spurgt mig for et halvt år siden om jeg dog ikke skulle sy et par jeans ville jeg havde svaret "NEJ!! Det kan man da ikke!!" Men noget må have forskubbet sig i mit indre sycenter, for alligevel gik jeg igang med et par for et par måneder siden.
Mit første forsøg er med McCall's 5142 "The perfect Jean"-mønster, og stoffet er noget meget kraftigt sort strækdenim fra Stof og Stil. I en ret dårlig indfarvning, der er allerede tydelige vaskemærker efter at jeg har forvasket stoffet et par gange - men så bliver de nok hurtigt slidt på sømme osv., det er da altid noget.
Da jeg var på buksekursus med Celia Banks fik jeg tilrettet mønsteret, så det passer. Og så var det jo "bare" at begynde at sy.
Som sagt så gjort, men maskinparken var
absolut ikke enig med mig i at der skulle sys i denim. Først sprang Brotheren det ene sting over efter det andet. Det fik jeg løst efter et opkald til Guldager - pyh! Men så var stikningerne bare alt, alt for grimme. Skævere end tårnet i Pisa... Og Pfaffen der ellers skulle kunne overlocke og sy ligeud (kædesøm) i én køre ville bare ingenting. Nålene sprang mig om ørerne, tråden knækkede konstant og ikke én søm kunne den sy uden at skulle trådes om. L*rtemaskine!
Så Pfaffen til reparation - det hjalp
ikke. Mig hjem og tænke. Meget. Og forleden var jeg så ude og aflevere den og tage en Bernina 1300MDC med hjem. Kærlighed ved første blik er hvad det er. FANtastisk maskine! Den har ikke brug for en blid start, næh vi tester straks om forholdet mon kan holde? Med andre ord: Der sys jeans i det lille hjem! Og jeg må sige at forholdet er kommet godt fra start :-)
Jeg er ikke færdig endnu, men jeg føler nu alligevel trang til at prale. Bare lidt. For jeg har syet de pæneste jeans-lommer, jeg nogensinde har syet (og så taler vi ikke om, at det er de
eneste jeg har syet...). Se bare her:
Er det ikke bare nogle fine pyntestikninger? Lidt stolt er jeg da ;-) De er dog ikke syet helt på frihånd, for jeg har nemlig også opdaget glæden ved at have en stor samling specialtrykfødder. Og til jeans-projektet har jeg - efter at have bandet en hel del over de første stikninger - investeret i en justerbar blindstingsfod fra min faste trykfodspusher - David fra
Gone sewing. Det giver et helt andet resultat end frihåndssyning. Se bare min flotte bagdel:
Forsiden af jeans'ene er desværre ikke noget at prale af. Lommer og gylp er nemlig syet inden jeg fik den smarte trykfod. Så ingen billeder forfra, før de er helt færdige.
Opslag
