Men da vi så var i Føtex i dag fik tøsen øje på stativet med fastelavnstøj, og kastede sin uforbeholdne kærlighed på enhjørningdragten. Den kostede 99,- og til den pris orker jeg ikke tage diskussionen + bruge tid på at lave noget andet til hende.
Så nu er hun udstyret med et stk. afskyelig, tyk, hvid polyesterpelsdragt med lyserøde vinger og ditto horn og hove . Men tøsen ææælsger den og har tilbragt en hel del af dagen i den (storsvedende ). Jeg håber ikke hun skifter mening (for hun får altså ikke noget andet nu ) men tror det faktisk heller ikke - hun har nemlig i en længere periode leget enhjørningfamilie herhjemme .
Her er hun og rædslen:

Nå, men så slipper jeg da for at udfolde min kreativitet i den retning .

Ingen kommentarer:
Send en kommentar