onsdag den 8. april 2009

Fødselsdags-syning

Min søde mor har lige haft fødselsdag, og hvilken bedre anledning til at sætte sig til symaskinen og samtidig få ryddet lidt ud i stoflageret?

Jeg fandt noget lækker jersey i brune og gyldne farver, som ville være perfekt til hende. Egentlig var min tanke at sy en bluse, men jeg kunne ikke helt beslutte mig for hvor lang den skulle være. I stedet blev det en kjole. Tænkte, at så kunne hun selv bestemme længden. Og det gjorde hun - den forbliver en kjole!


Bag kjolen hænger den bluse, jeg også fik syet. En jeg havde set i vinduet i en stofbutik i Åbyhøj for længe siden. Da jeg kom forbi for et par uger siden hang den der stadig, så jeg besluttede mig for at kigge nærmere på den. Det viste sig, at den var syet efter samme mønster som min julekjole. Og at stoffet var på tilbud! Så jeg købte 3 meter og har dermed nok til én mere (til mig selv). Jeg har pyntet med noget fint bånd for at give blusen det sidste pift.


Resultatet? Ikke nok med at min mor blev glad - begge dele passer også perfekt! Hvor heldig kan man være? (og bare en lillebittesmule misundelig over at hun er så fin og petite...)

Ingen kommentarer: