onsdag den 8. april 2009

Rådyr og rutchebane

Ferie med ungerne er skønt, men indimellem kan man jo godt få brug for lidt egoist-tid. Så tirsdag var jeg på shopping, og onsdag var det Jakobs tur til "mig-tid". Imens tog jeg ungerne med i dyrehaven og på legepladsen i Mindeparken.

Vi var rimelig tidligt derude, måske nogle af de første. I hvert fald var dyrene ikke nået at blive trætte af æblestykker, for i samme sekund jeg så meget som rørte min taske, stod der 20 dådyr i ring omkring mig og ungerne. Mathilde syntes det var skønt, mens Storm vist var en smule overvældet, ikke mindst efter et af dem forsøgte at spise hans leverpostejmad. Han var dog ikke mere ked af det, end at han måtte fikseres i klapvogn på tilbagevejen for ikke at tage den ud over skrænten for at komme ned til hjortene igen :-) Med 2 unger og en stor flok dyr var der ikke tid til billeder, men det blev der heldigvis bagefter.


Da tog vi nemlig i Mindeparken, hvor der er en super legeplads. Der blev gynget, rutchet, klatret, you name it, til den helt store guldmedalje. Og jeg behøver vist ikke sige, at ungerne nærmest måtte flås væk derfra, da det var tid til at køre hjem igen.

Mathilde indtog brandmandsstangen. Først lidt nervøst, hun turde ikke selv hoppe ud og måtte støttes/gribes. Det så hverken kønt eller sjovt ud!



Men efter et par ture tog f***en ved hende, og hun blev ustoppelig. Og meget meget bedre. Slet ikke spor frygtløs :-)

Imens indtog Storm rutchebanen.

Og så til sidst, blot fordi hun er så lækker...

Ingen kommentarer: