onsdag den 10. november 2010

Guitar Hero(ine)

Manden har købt en guitar - ja OK det er ved at være et stykke tid siden - og den er et hit. Ikke bare hos Manden; også Storm og Mathilde synes den er skæg.

Mathilde har i dag tilbragt længe siddende i sin seng med guitaren og sunget og spillet. "Klokken var lidt i 5 - si-uh-uh-uhhh" og "Alle min' veninder alle min' veninder alle min' veninder - hey!" Desværre kan hun ikke mere af teksten en de to små brudstykker... Men skønt er det nu at se og høre hende hygge på den måde. Musik er jo en gave!

Her til aften var det så tid til en lille koncert. Med DRs big band og Louise Hart som backing.



Giv det barn et lejrbål! Eller en scene måske - attituden er der da til begge dele. Selv mener hun at hun nu er blevet rockstjerne ;-)

Ingen kommentarer: