fredag den 16. oktober 2009

Hjertetrøje på rekordfart

Det er vist en personlig rekord: 16 dage har det taget mig at strikke denne trøje til tøsen. Jeg startede mens jeg var på kursus, og i løbet af de 3 dage fik jeg strikket helt op til ærmegabene! Jeg synes den er blevet meget vellykket, og tøsen elsker den højt. Nok mest på grund af de lyserøde perler og hjerterne ;-).



Trøjen er strikket i omvendt glat med snoninger i ribben, og der er også et hjerte på ryggen, dog uden perler. Opskriften er fra Ingelise og garnet er 2 tråde blød bomuld.

Lige til sidst et bonusbillede af vores to lækre unger, der i går deltog i madlavningen. Dvs. sad på køkkenbordet og spiste gulerødder. Damn! de er kære, de to!!

Ingen kommentarer: