søndag den 3. januar 2010

Ikke så lidt endda!

Nu hvor 2009 er slut blev jeg enig med mig selv om at gøre status over årets læsning. Sådan bare for sjov. 33 bøger blev det til - som jeg vel at mærke har husket at skrive på listen, for jeg er 100% sikker på at jeg har glemt et par stykker.

33 bøger, som i alt giver 14548 sider, eller 40 sider om dagen hele året rundt. Det er da ikke så ringe endda!

Her er listen over årets læsning:
  1. Vold og magt - Elsebeth Egholm
  2. Vindens skygge - Carlos Ruiz Zafón
  3. Bergdorf blondiner - Plum Sykes
  4. Den grønne bog - Robert Goddard
  5. Liv og legeme - Elsebeth Egholm
  6. Kun ét liv - Sara Blædel
  7. Day after Night - Anita Diamant
  8. Fit for real people - Palmer/Alto
  9. Uden vidner - Elizabeth George
  10. Breaking Dawn - Stephenie Meyer
  11. Eclipse - Stephenie Meyer
  12. New Moon - Stephenie Meyer
  13. Twilight - Stephenie Meyer
  14. Marekors - Jo Nesbø
  15. The spare room - Helen Garner
  16. Nobels testamente - Liza Marklund
  17. One Fifth Avenue - Candace Bushnell
  18. Sorgenfri - Jo Nesbø
  19. Rødhals - Jo Nesbø
  20. The enchantress from Florence - Salman Rushdie
  21. Sea of poppies - Amitav Ghosh
  22. Medinas juvel - Sherry Jones
  23. Child 44 - Tom Rob Smith
  24. Libri di Lucca - Mikkel Birkegaard
  25. Fasandræberne - Jussi Adler Olsen
  26. City of thieves - David Benioff
  27. The Medici secret - Michael White
  28. The Devil wears Prada - Lauren Weisberger
  29. Templets sidste hemmelighed - Paul Sussmann
  30. Coq Rouge - Jan Guillou
  31. Kineseren - Henning Mankell
  32. Stenhuggeren - Camilla Läckberg
  33. The book thief - Markus Zusak
Tja det er jo ikke ligefrem stor litteratur der præger listen. Krimier og thrillers, krydret med lidt chick lit er vist det der kendetegner min læsning mest. Meeen helt ringe er det nu ikke. Indimellem er der vaskeægte guld, der glimter. Som regel leveret af min engelske bogklub, som jeg er utrolig glad for, fordi der altid er noget spændende og overraskende i bogpakkerne, vel at mærke i alle genrer.

Allermest har jeg lyst til at fremhæve "The book Thief" af Markus Zusak, en forunderlig historie om Tyskland under anden verdenskrig med en fortæller noget ud over det sædvanlige, nemlig ingen ringere end Døden selv. En både finurlig og meget livgivende bog.

Men også Jussi Adler-Olsen og Jo Nesbø er mine nye helte. D'herrer er altid gode for en krimi, der læser sig selv laaangt over sengetid :-)

Ingen kommentarer: