Så her er den altså, resultatet af alle mine anstrengelser og store mængder rynketråd:

For at være sikker på at Tøsen kan få kjolen over hovedet måtte der en åbning til i halskanten. Jeg har valgt at lave en lille slids. Eller... hmmm... hvad kalder man det egentlig - for på en slids mødes kanterne vel? Og det gør de jo ikke her. Nå, men i hvert fald bliver den lukket med en fin lille perlemorsknap, og belægningen på slidsen er samme stof som skråbåndet er lavet af.

Der er skjult lynlås i siden (og ja, jeg ved godt at kanten af overdelen ikke mødes helt pænt, det kommer der af ikke at gide at ri...). Men ellers er jeg nu pænt stolt af lynlåsen, ikke mindst fordi min nye usynlig-lynlås-fod stadig er på vej. Så jeg har syet den på med almindelig fod - tricket er åbenbart bare at stryge lynlåsen flad inden isyning, så bliver det meeeget pænere :-)

Mønster: skørt fra Indietutes og overdel fra Meedom, form 1.
Stof: diverse bomuldsrester fra restebunken (og - indrømmet - lidt der ikke var rester men købt "bare fordi"...). Symærke fra Stof og Stil.
3 kommentarer:
Og jeg synes faktisk din er sødere end den du blev inspireret af. Hilsen en SB-fan
Ih, den er fin! Og godt, at du kan komme ud af sengen nu. :-)
Jeg vil tro, sådan en åbning på engelsk hedder en "keyhole opening", fordi der er et hul under knap og trense.
Tak skal I ha' begge to :-) Og Anne jeg tror også du har ret - men jeg mangler det danske ord ;-)
Send en kommentar