Jamen altså!

Jeg har købt en ret fantastisk sybog: Sewing Clothes Kids Love. Fuld af inspirerende billeder og tips og tricks til at sy farve- og detaljerigt tøj til poderne.


Bogkøbet har haft den utilsigtede bivirkning, at jeg har shoppet mig fattig i bånd og deslige hos Farbenmix - resultatet ligger i postbutikken og venter på at jeg kommer derned på mandag. Jeg hader ventetid!! Men i går aftes kastede jeg mig, trods manglende bånd og transfers, over mønstrene og fik syet en - synes jeg selv - helt vildt lækker hættetrøje til knægten.

Og lige som jeg skal hæfte ende på den allersidste syning får jeg fingeren for tæt på. Det skal man bestemt ikke gøre. For inden jeg får set mig om gør det ondt, symaskinen lyder mildest talt mærkeligt, og nålen knækker mens den sidder i min langfinger.

Av!

Ta'r hånden til mig og kigger "lettere" paf på den nålespids der stikker ud af fingeren på mig. Den anden ende er knækket af og er ikke synlig. Så jeg råbte - højt - på Jakob som så blev beordret til at fatte overlocker-pincetten og hive nålen ud af fingrene på mig, finde plaster og klippe det på den helt rigtige måde. Stakkels mand, han er faktisk ikke ret glad for blod og sår'n...

Heldigvis kom der ikke blod på trøjen...

Nå, men her til morgen fik knægten jo så forevist sin fine nye trøje.


Og hvad tror I han sagde???

"NEJ MOR jeg vil IKKE ha en hundetrøje. Den er DUM. NEEEEEEEEEEJ jeg vil IKKE ha den på. NEEEEEEEJ jeg kan ikke li monstre, jeg vil IKKE ha en monstertrøje. Den er DUUUUM!!!!!"

Jamen altså! Her har man ikke blot brugt timer på værket. Og lagt rigtig meget kærlighed i det. Man har sgu også blødt over det. Og så gider knægten ikke engang ha' den.

Møgunge...